lørdag den 26. september 2009

Plantefarvning med mælkebøtteblade

Jeg har for lang tid siden købt en svensk plantefarvningsbog, som jeg helt havde glemt jeg havde.

I den bog stod der at man kunne plantefarve med bladene fra mælkebøtter, som på svensk hedder "maskros". Det skulle give en mat gul farve.

Jeg tror jeg havde for meget vand til mængden af blade i min portion, så det ved jeg til næste gang, at jeg skal sørge for at plukke mange flere blade til farvesuppen.

Jeg farvede 1 nøgle hvid og 1 nøgle lyserød uldgarn og så 1 nøgle hvid uld(20%)/akryl(80%), og det sidste fik faktisk også farve.

I kan se dem her - det er de dukker der ikke er pakket sammen.
De dukker der er rullet sammen er dem jeg farvede sidst. De er med for at se forskellen. Og de tråde der er bundet i de sammenrullede nøgler, det er garnets oprindelige farve.

Det er nøglet til venstre jeg har haft i farvebadet efter mælkebøttebladene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar