tirsdag den 30. marts 2010

Farvning med gurkemeje - nu med billeder

Så fik jeg endelig taget et par billeder af mine seneste farvninger med gurkemeje.

Det sidste billede af de grønne garner, der før var grå, dem får I lige igen =)


Ellers er der de 2 store hvide nøgler garn, som var de første 2 jeg farvede derhjemme i denne omgang.
Det første er det der er brændt orange, det andet er det lidt lysere.


Jeg synes også det kunne være fedt at se alle de nøgler garn jeg har farvet siden jeg startede med gurkemeje farvningerne - synes selv de ser vildt flotte ud.

Sidst men ikke mindst, så har jeg lavet et forsøg på stof.
Jeg har hørt at det skulle være svært at få plantefarve til at fæstne sig på hørstof, men synes nu jeg ville prøve alligevel.

Så jeg klippede et stykke hør på 10x10 cm og smed det i et koldt gurkemejebad.
Ca. 1 liter vand og 1 spsk gurkemeje med top. (0,5 L kogende vand over gurkemejen så det kunne røres ud og så 0,5 L koldt vand over).
Stoffet blev gjort vådt og knuget fri for vand, hvorefter det blev lagt over i farvebadet.
Herefter lod jeg det stå i ca 3 timer, hvor jeg rørte i det engang i mellem.
Tog det op, skyllede det og vaskede det med sæbe.

Så blev det lagt på radiatoren for at tørre, og nu ligger det så ude på terrassen i solen - eller det der skulle have været solen, for at se om det stadig ser sådan ud i aften.

Men sådan ser stoffet ud pt. Og det ser jo meget fornuftigt ud... for mig at se, ser det ud til at blive til en lækker selekjole til min kommende vikingedragt =)

1 kommentar:

  1. Hej Maria.

    Jeg er meget nysgerrig efter at vide om farven stadigvæk holder og om du har forbehandlet stoffet med noget?

    Knus
    Tina

    SvarSlet